2020 Weiss
2020 Weiss
Vinen
Dette hvide blend er lavet på Riesling og Silvaner. Riesling med en højere syre end Silvaner, og Silvaner med mere krop end Riesling. Stilen er kølig og elegant, med noter af grønne æbler, citron, pære, hø, røg og en fin mineralitet.
Weingut Steitz
Diana og Christian Steitz producerer en række forskellige vine fra den vulkanske jord omkring Neu-Bamberg i Rheinhessen. Det er stenarterne andesit og især porfyr, der præger husets marker. Begge stenarter er magmatiske, det vil sige, de er skabt da magma er blevet kølet af luft. Stenarterne sætter deres præg på vinenes aromaer.
Rheinhessen
Rheinhessen er den største vinregion i Tyskland med knap 27.000 hektar vinmarker. Regionen er placeret 25km sydvest for Frankfurt.
Topografien er bestående af en masse små bakker. Selvom Rhinen løber i øst er alle markerne langt fra placeret ned til den, da klimaet i forvejen er mildt og mikroklimaet varmt. I vest og øst findes skov, og i nord Taunus-bjergene.
Jordbunden består af magmatiske jordarter, løss, limsten og kalksten, hvilket vil sige, at jordbunden dræner godt, men samtidig kan holde på vandet i tørkeperioder.